Velkommen til denne hjemmeside som først og fremmest er et forsøg på at indeksere de danske blade og magasiner som har bragt historier fra DC-Universet.

Indekset slutter i 1999, hvor det sidste Superman udkom, og dermed afsluttede en epoke med et fast blad med DC-serier.

Indekset indeholder kun DC blade som jeg anser for at indeholde historier med superhelte, altså ikke blade med Jonah Hex, Richard Dragon osv. Jeg ved godt at definitionen på hvad der er en superhelt kan være svær, og ofte har været til genstand for diskussion, men dette indeks er mit bud på hvad en superhelt er.

Da jeg startede med indekset, havde jeg ikke regnet med at opgaven ville blive så stor, og at det ville være så tidskrævende. Jeg løb ind i en masse blindgyder hvor jeg simpelthen ikke kunne finde frem til den originale historie. Men heldigvis fik jeg hjælp. Jeg blev kontaktet af Kim og Asger som gav mig værdifuld information. Og jeg blev kontaktet af Søren, hvis hjælp viste sig at være uvurderlig. Kun takket være Søren er indekset så komplet som det nu er blevet.

Søren har desuden lavet en fremragende hjemmeside, en side som er en komplet fortegnelse over alt DC og Marvel udgivet i Danmark. Find Sørens side her.

Jeg har lavet dette indeks fordi jeg holder meget af tegneserier, og jeg synes det er sjovt at lege detektiv for at finde de gamle historier. Hvis du synes der er noget du kan bruge, er du velkommen til næsten betingelsesløst at klippe, klistre, kopiere osv. Dog er der den betingelse, at du ikke må bruge mit indeks kommercielt.

Har du spørgsmål, rettelser, hjælp eller kommentarer, så kan du kontakte mig på denne emailadresse: fronhansen@hotmail.com .
Venlig hilsen
Frank